Hviledagen – en gave

Stress, udbrændthed og depressioner er blevet et stort problem i vort samfund. Mange oplever en tilstand af fysisk og psykisk udmattelse, fordi de gennem længere tid udsættes for belastning. Vi stiller store krav til os selv og andre om effektivitet. Den enkeltes mulighed for at navigere bliver stærkt reduceret. Selv fritid og ferier kan blive et pres, fordi standarden sættes højt og forventningerne er store.

I Danmark er der ikke længere nævneværdig forskel på hverdag og søndag. Derfor gjorde det et stort indtryk på mig at opleve, hvordan man holdt sabbat – helligdag i Jerusalem. Strøget i Jerusalem var nærmest helt mennesketomt, forretningerne var lukket og gaden var ryddet. Men så snart sabbatten var forbi, myldrede der af liv, butikkerne var åbne, borde og bænke fyldte op i gadebilledet og sang og underholdning skabte stemning.

Hvor var alle de unge mennesker på sabbatten? De fejrede hviledagen sammen med deres familier som en fest med god mad og vin, hygge og socialt samvær!

Vi har på mange måder afskaffet hviledagen i vort land. Tidligere var butikkerne lukket og bønderne afstod fra at høste om søndagen. Højskolemanden Christen Kolds forklaring er ganske tankevækkende: ”Det er vor Herres korn, vi kører ind, og han har givet os fri om søndagen”!

Vel var der tider, hvor overholdelsen af hviledagen var præget af en meget rigoristisk opfattelse – undertiden også af dobbeltmoral. Naturligvis skulle dyrene i stalden malkes og fodres om søndagen, men det modne korn på marken måtte ikke tærskes. Måske har den slags holdninger været med til at afskaffe hviledagen. Men måske snyder vi i virkeligheden os selv for en livsvigtig ressource? -

Christen Kold betragtede helligdagen som en gave, hvor vi var helt fritstillet! Det er ikke en sur pligt at holde fri om søndagen – men en gave fra Gud.

Måske har det moderne menneske i virkeligheden mere brug for hviledagen end nogensinde tidligere. Da jeg på en tidspunkt sagde til en af de faste kirkegængere: ”Jeg har lagt mærke til, at du kommer hver søndag” - lød svaret: ”Jeg har brug for den stilhed og ro, som gudstjenesten giver mig”!

Ligesom Gud har givet os det forunderlige skaberværk, har han også givet os hviledagen – en helt afgørende ressource for stilhed og ro, for trivsel og livskvalitet. En dag – hvor vi kan styrke relationen til Gud og til hinanden.

Jesus rejste engang spørgsmålet: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?« Han svarede ikke med ord, men i handling – nemlig ved at udføre helbredelsen. Jo, vi er frit stillet til at gøre godt mod hinanden. Vi individualister har brug for at styrke sociale relationer, familierelationer, besøge familie især dem på plejehjemmet, være noget for hinanden – især for de ensomme og oversete – netop på hviledagen. Det skaber glæde!

De bedste hilsner

Roar Tuxen Lavik, gladsaxekirke.dk     

---

Kilde: Den bibelske tekst, der har givet inspiration til denne miniprædiken er "Helbredelsen af manden med vand i kroppen" fra Lukasevangeliet kapitel 14, vers 1-11, som du kan læse her. Denne tekst prædikes der over 17. søndag efter trinitatis (1).