Er sygdom og død Guds straf?

Er sygdom og død Guds straf?

Når en gravid kvinde får at vide, at det lille barn, hun venter, ikke længere har hjertelyd, når en ung kommer ud for en invaliderende trafikulykke eller når unge forældre bliver ramt af livstruende sygdom – melder spørgsmålet sig ofte: Er det Guds straf?

  Som sygehuspræst møder man ofte mennesker, der ud over sygdom og sorg, også kæmper med spørgsmålet, om de er genstand for Guds vrede og straf. 

  Selv om gudsfrygt ikke generelt præger danskernes levevis, leder mange efter moralske synder i fortiden som en årsag til, at de bliver ramt af uhelbredelig sygdom og dødsfald. Det gudsbillede, der toner frem i krisesituationer, er ofte en fordømmende Gud, der afregner synd med straf. Den opfattelse dukker også frem hos mennesker, der tror på en barmhjertig og tilgivende Gud, viser religionspsykologisk forskning.

  Efter at Søren Kierkegaard havde mistet sin mor og 5 af sine 6 søskende, og kun havde sin gamle far og sin bror, Peter Christian tilbage, fik han den tvangstanke, at faderen skulle overleve hele familien – som en Guds straf og forbandelse over slægten. Årsagen var nok, at faderen som dreng havde forbandet Gud på den jyske hede eller fordi han efter sin kones død havde forgrebet sig på sin tjenestepige.

  Undertiden kan forestillingen om Guds straf være en endnu tungere byrde at bære på end sygdom, sorg og savn. Det kræver ofte flere sjælesorgsamtaler at vende gudsbilledet fra frygt til tillid – fra fordømmelse til tilgivelse. Det kan være en lang proces at kæmpe sig frem til den erkendelse: At Gud altid vil os det bedste.

  Men det er netop det, Jesus demonstrerer, da han en dag møder en lam mand, der har været syg i 38 år. Den lamme var menneskelig set i en håbløs situation kendetegnet af hjælpeløshed, lidelser, skuffelser og anfægtelser. Hans liv havde været som en frygtelig ørkenvandring.

  Jesus lader sig ikke standse af nogen nød. Vores tvivl er ingen hindring for Guds indgriben. Gud ser os i vor nød – ikke med et straffende, men med et kærligt og almægtigt blik. Sådan er Gud. Hans kærlighed virker kærlighedens gerninger. Hans magt kender ingen grænser. Han er underets Gud.

  Lidelser, sygdom og død er et vilkår i den verden, vi lever. Det er langtfra altid, at vi bliver helbredt. Men Gud vil være hos os i lidelsen og bære os igennem. Når vi føler os forladt af Gud, er han os allernærmest. For han elsker os så højt, at han lider med os. Gud svigter os ikke, når vi befinder os i vores værste kriser. Han er en barmhjertig Gud.
 

De bedste hilsner

Roar Tuxen Lavik, gladsaxekirke.dk

---

Kilde : Den bibelske tekst, der har givet inspiration til denne miniprædiken er "Den syge ved Betesda dam" fra Johannes-evangeliet kapitel 5, vers 1-18, som du kan læse her. Denne tekst prædikes der over 14. søndag efter trinitatis (2).