Min datter blev væk

Vi var inde på Bakken – hele familien. To af børnene sang i kor og skulle optræde. Vi sad foran scenen og ventede. Da de store piger rejste sig, ville lillesøster Sarah også med. Jeg rejste mig for at hente hende. Men pludselig kunne jeg ikke se hende noget sted. Hun var som sunket i jorden.

Jeg tænkte, nu gælder det om at finde hende hurtigst muligt, så hun ikke når at komme alt for langt væk. Jeg begyndte at lede. 

Men væk var hun. Snart begyndte jeg at løbe. Mere og mere fortvivlet blev jeg. Hvordan kunne hun dog nå at forsvinde så hurtigt? Flere og flere hjalp mig efterhånden med at lede. Mellem boderne, i skoven, på parkeringspladsen, på stationen … overalt. Tiden gik… Vi kunne ikke finde hende noget som helst sted!

Hun blev efterlyst over højtalerne. Efter tre kvarter mødte jeg omsider én, der fortalte mig, at hun var blevet fundet. Jeg skyndte mig derhen. Da jeg så hende, tog jeg hende op og krammede hende ind til mig. Hvor var jeg lettet! Hvor var jeg taknemlig over, at der ikke var sket hende noget!

Men Sarah var ikke spor ked af det. Hun havde slet ikke opdaget, at hun var blevet væk. Der havde været så mange spændende boder at kigge på… Jeg tog hende på skuldrene og bar hende. Jeg havde ikke lyst til at sætte hende ned – ville ikke risikere at miste hende igen.

I virkeligheden har vi alle prøvet at komme på afveje og blive væk – fra Gud. Når vi bliver døbt og kommer til at tro på Jesus, bliver vi fundet. Men i løbet af vort liv kan vi godt blive væk fra Gud flere gange. Nogle gange er vi ikke engang selv klar over, at vi er blevet væk. Men Gud opdager det altid. Han begynder straks at lede efter os.

Gud har taget verdens længste løbetur – fra himlen til jorden! Han løb så stærkt, at han satte al sin egen værdighed over styr. Han var så optaget af at nå frem til os, før vi kom galt af sted, at han slet ikke lagde mærke til, hvordan han rev sig til blods.

Heldigvis finder han os ofte igen. For ikke én eneste af os vil han und­være. Han elsker os! Når han finder os, bliver han ubeskrivelig glad. Så glad – at det også gør stærkt indtryk på englene, som arrangerer en stor glædesfest i himlen. Jo, Gud har et hjerte, der banker kærligt for hver eneste af os!

De bedste hilsner

Roar Tuxen Lavik, gladsaxekirke.dk

---

Kilde: Den bibelske tekst, der har givet inspiration til denne miniprædiken er ”Lignelsen om den fortabte søn” fra Luk 15,11-32, som du kan læse her. Denne tekst prædikes der over 3. søndag efter trinitatis (2).