Blind skulle trues til tavshed

Blind skulle trues til tavshed

 

Bartho er blind. Han så frem til at begynde i skole og lære noget, der kunne give ham en fremtid. Men han blev ladt i stikken. Der blev spændt ben for ham. Bartho faldt, og da han omtumlet kom på benene, var hans smartphone og andre værdier blevet stjålet. Ofte blev han slået og sparket og udsat for vold.

Under et overfald råbte han fortvivlet om hjælp. Men han blev brutalt skubbet ind i et lokale uden opsyn, og der blev taget kvælertag på ham. ”Hvis du ikke holder mund, gør vi dig tavs!” Han mistede bevidstheden.

Da han igen kom til sig selv, lå han på gulvet og gispede efter vejret. Bartho blev så bange, at han ikke mere turde råbe om hjælp. Han turde heller ikke sige det til nogen. Bartho blev stille og indadvendt. Han holdt sig for sig selv. Kæmpede sin stille kamp for at overleve. Gennem flere år følte Bartho sig ensom og i fare overalt.

På stationen fik Bartho en forårsdag fornemmelsen af, at der foregik noget særligt. Det var fastelavns søndag. Selv om det var helligdag, var der en voldsom trængsel. ”Jesus skal også med det næste tog,” blev der mumlet.

Nu var øjeblikket kommet. Bartho vidste, at alt kunne forandres. Han havde sådan brug for en helt ny begyndelse. Højt råbte Bartho: "Jesus, hjælp mig!”

En af de utilpassede fyre fra skolen fik øje på ham, genkendte ham og truede: ”Bartho, jeg gør dig tavs!” Knæene dirrede et øjeblik på Bartho. Men så råbte han af sine lungers fulde kraft: "Jesus, hjælp mig!”

Mange års tavshed og forpinthed blev råbt ud – og brudt. Bartho ville ikke længere trues til at leve en skyggetilværelse. Hans nødråb fik Jesus til at spørge: ”Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig, Bartho?”

I det øjeblik følte Bartho sig set, hørt og kendt. Da kunne Bartho med ét også se. De smukkeste farver strålede omkring ham. Varmen og livet strømmede ind i ham. Han blev flydt af en glæde, han aldrig før havde oplevet. Da kunne han lægge fortiden bag sig, tilgive og glemme.

De gik ind i den samme togvogn – Jesus og Bartho. De slog følge på en fantastisk rejse. Til påske ville de være i Jerusalem. Bartho fik så meget forunderligt at se – at det var ligesom om, hans øjne åbnede sig mere og mere. For første gang havde Bartho fået en virkelig ven. En ven for livet!

Herre, du viser os himmelens vej
den, som os fører til livet
Målet er himlen, men jorden vor vej.
Selv går du her ved vor side.
Vis os da vejen, du Himmelens Herre,
og giv os mod til at gå den (Salmebogen  613,4).

De bedste hilsner

Roar Tuxen Lavik, gladsaxekirke.dk

---

Kilde : Den bibelske tekst, der har givet inspiration til denne miniprædiken er "Jesus forudsiger sin lidelse og død og opstandelse" og "Helbredelsen af den blinde ved Jeriko" fra Lukasevangeliet kapitel 18, vers 31-43, som du kan læse her . Denne tekst prædikes der over Fastelavns søndag (2).