Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

2021 17. januar Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger

Evangelium: Joh 2,1-11 (Brylluppet i Kana)

Salmer: 15, 143, 144

 

Vand spiller en vigtig rolle i det Nye Testamente.

Vand og forvandlet vand.

Vand forvandlet til vin.

Vin forvandlet til blod.

Blod forvandlet til ånd.

Ånd forvandlet til vand.

Til livets vand, eller dåbens vand.

Igen og igen vender vandet tilbage.

Og vi vender tilbage til vandet.

Bogstaveligt talt. Igen og igen. Af den simple grund at vi ikke kan leve uden vand.

Vort liv opstår af vand, i vand, fostervand.

Vand slukker vor tørst; vand renser os; vand holder os i live. Vand er livsvigtigt.

Og dog lever vi ikke af vand alene.

Ikke en gang af det rene vand.

Vandet må også forvandles til noget andet og mere, for at vi kan leve af det.

Det er det, der sker i dagens tekst – og det der sker hver gang, vi døber.

Ganske almindeligt vand forvandles pludseligt til meget mere end bare vand.

I dagens tekst hører vi om, at vand pludseligt bliver forvandlet til vin. Jesus deltager i et bryllup i den lille by Kana sammen med sin mor og sine disciple, da festen på et tidspunkt løber tør for vin. Han befaler at fylde nogle vandkar med vand og derfra at øse op for gæsterne, - og undervejs i denne proces forvandles vandet til vin, endda en meget bedre vin end den, de var begyndt med.

Bare sådan. Ingen særlig dramatik og iscenesættelse, ingen trommehvirvler, hokuspokus eller abracadabra. Det sker bare, for de var jo løbet tør for vin. Men selv om det fortælles sådan lidt i forbigående, bogstaveligt talt i en bisætning, er dét, som sker, alligevel overrumplende. Pludselig indeholdt de vandkar, som ellers blev brugt til de jødiske renselsesritualer, den lifligste vin. Pludselig var disse kar, som ellers var remedier for den jødiske lov, ved Jesu mellemkomst blevet redskaber for Guds nåde og Guds overskud. Pludselig var vandet ikke bare et middel til renselse, men også til glæde og fest. Pludselig var loven blevet til evangelium, det glade budskab om Guds velvilje midt i menneskers liv.

Vand forvandlet til meget mere end bare vand.

Det første tegn, som Jesus gjorde, siger teksten. Begyndelsen på hans virksomhed som lærer og prædikant. Det første tegn på, hvad hans virksomhed skulle gå ud på: At forvandle lov til nåde. Dvs. at det rette forhold mellem mennesker og mellem mennesker og Gud ikke består i punktlig overholdelse af alle regler og paragraffer, som den jødiske lov – eller en hvilken som helst anden lov – kræver, men i at tage imod Guds nåde. Ikke fordi loven er ophævet, men fordi Gud sætter mennesket fri af lovens bogstav for desto bedre af kunne efterleve dens ånd, som udtrykkes i de to bud, der rummer hele lovens indhold:

At du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv.

I kraft af lovens bogstav tvinges mennesket til at gøre en lang række ganske bestemte ting på ganske bestemte måder. Eller mennesket forbydes at gøre en anden lang række af bestemte ting. Og ve den, der ikke efterlever dette til punkt og prikke.

I kraft af Guds nåde kaldes mennesket i stedet til ansvar for på egen hånd at elske Gud og næsten, som enhver given situation kræver det. Dvs. at fortolke loven ikke først og fremmest efter dens bogstav, men efter dens ånd, den kærlighedens ånd i hvilken den er givet.

Det er noget af det vigtigste i det budskab, som Jesus kom for at forkynde. Noget af det, vi får et første indtryk af, da vandet forvandles til vin ved brylluppet i Kana.

Budskabet udtrykkes også i Jesu tale om det gudsrige, som er kommet nær. Budskabet om Guds nåde, barmhjertighed og velvilje over for mennesker.

Det budskab, som han pålagde sine disciple og efterfølgere at bringe videre ved at gå ud i verden og døbe troende, der tager imod det som små børn i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. At døbe dem i vand.

Vand forvandlet til meget mere end bare vand.

Vand forvandlet til ånd, som tegn på Guds nåde.

Ganske som vand forvandlet til vin.

Og som vin forvandlet til Jesu blod.

Således som det hver gang sker ved nadverens modtagelse.

Hvordan alle disse forvandlinger da kan ske?

Hvordan de kan være udtryk for Guds nåde?

Spørger vor rationelle forstand måske.

Og vi bliver den svar skyldig. For vi fatter det simpelthen ikke.

Men det skal man ikke lade sig anfægte af. For også på denne måde ligner Guds nåde livet selv: Hvor den gave, som livet er, kommer fra, fatter vi dybest set heller ikke en lyd af. Det forbliver et dybt mysterium. Men det forhindrer ikke, at vi erfarer livet som gave ved at modtage det. Og det forhindrer ikke, at denne gave, vores eget liv, er det mest virkelige og nærværende af alt, hvad vi kender.

Således også med Guds nåde. For den, som modtager den i tro, er den lige så virkelig og nærværende som livet selv. Og ganske som livet selv er også Guds nåde og Guds rige en gave, som vi ikke kan andet end at modtage. Bogstaveligt talt som et lille barn, der ikke fatter noget som helst.

Vi skal altså ikke være bekymrede over ikke at fatte noget i vor barnlige uforstand. For det er den eneste rigtige måde at modtage Guds rige nåde på.

Ved brylluppet i Kana begyndte Jesus sin virksomhed med at redde festen ved at forvandle vand til vin, lov til nåde og den, der modtager nåden i tro og barnlig uforstand til en Guds benådet.

Fantastisk historie.

Al grund til at sige:

------

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,

Fader, Søn og Helligånd.

Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,

Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen

 

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle.

Amen.

 

Christian Gottlieb,

Holdes i Gladsaxe Kirke, søndag d. 17.1.2021